e-mail

Brug e-mail som et effektivt led i din markedsføring

123a

Vidste du, at der er flere mennesker, der benytter sig af e-mail, end der er Facebook og Twitter konti tilsammen? Det er der, og hvorfor ikke bruge så oplagt en platform til at markedsføre dig på? Det er nemt at målrette din markedsføring til den helt rigtige målgruppe, du kan gøre konvertering til salg markant lettere, og du giver dine kunder mulighed for hurtigt at dele dit indhold med andre.

Direkte henvendt til din målgruppe

Der findes masser af gode platforme, hvor du kan oprette dig med din virksomhed og skabe lækre og kreative nyhedsbreve, og hvor du kan lægge billeder, links og produkter ind. Fordelen ved at benytte sig af nyhedsbreve er, at du selv kan få potentielle og eksisterende kunder til at skrive sig op til dit nyhedsbrev, og dermed kan du målrette din markedsføring til kunder, som du ved, er interesserede i at høre nyt fra dig.

Ved e-mail marketing kan du desuden segmentere din liste af modtagere og dele dem ind i forskellige kriterier alt afhængig af dine ønsker og behov. Skal du for eksempel holde et arrangement i en bestemt by, kan du sende en e-mail ud herom, som kun rammer de mennesker, der bor i eller omkring den pågældende by.

Dermed kan du rigtigt nemt ramme lige præcis den målgruppe, som er interesseret i netop dét nyhedsbrev, du har i tankerne.

Konverter til salg

Når du laver nyhedsbreve, kan du desuden indsætte både links og fotos i nyhedsbrevet og på den måde gøre det nemmere for modtageren at købe dine produkter og/eller kontakte dig for at høre mere-.

Faktisk er e-mail markedsføring en af de allerbedste former at markedsføre sig på, når det handler og den bedste ROI (Return Of Investment), og den ligger oftest også noget højere end for eksempel annoncering. Det skyldes en god kombination mellem det faktum, at nyhedsbreve gør dine kunder opmærksomme på virksomhedens eksistens, samtidig med at du gør det nemt for dem at købe.

Sørg for at holde kunderne orienterede om nye tiltag i virksomheden, hvis du har nye produkter, der skal præsenteres, eventuelle tilbudskampagner eller andet, der kan være interessant og spændende for dine eksisterende og potentielle kunder.

Følg op på status på dine e-mails

En af de vildeste fordele ved e-mail markedsføring er desuden, at du er sikret en virkelig god indsigt i, hvordan dine nyhedsbreve bliver modtaget. Således kan du se deres effektivitet, optimere kampagnerne og analysere resultaterne.

Du kan for eksempel se, hvor mange der åbner nyhedsbrevene, og hvor mange der rent faktisk klikker på de links eller produkter, du har anført i nyhedsbrevet. Du kan også se geografisk, hvor dine e-mails er mest populære.

Desuden drukner dine e-mails ikke i en potentiel skov af annoncer og posts på de sociale medier, ligesom de også bliver liggende i dine modtageres indbakke, indtil de åbnes eller slettes. Dermed er de heller ikke til at overse eller scrolle forbi i farten.

Andre måder at markedsføre sig via e-mail

Udover at sende nyhedsbreve og e-mails til dine kunder, er der også en enkelt anden måde at markedsføre sig på, så du havner i modtagernes indbakke. På samme måde, som hvis du laver annoncer på Google eller sociale medier, så kan du faktisk også lave annoncer, der kommer til at ligge øverst i modtagernes indbakke.

Her kan du vælge at målrette din annoncering, således at den kun rammer de personer, som interesserer sig for det, du har på hjerte. Dermed er du også tættere på, at modtageren rent faktisk vil åbne de annoncer, du har skabt.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *